KLUBBENS HISTORIE
Odder Fotoklub, er i realiteten en gammel sag, – den første af slagsen startede mig bekendt sidst i halvtredserne, men forsvandt lige så stille sammen med den analoge teknologi indenfor fotoverdenen.
Min tidligere nabo – Leif Poulsen, var den seneste formand for den gamle klub, så jeg har da ofte haft en snak med ham om hvad de gik og rodede med, – svaret var: fotografering og fremkaldelse af film/negativer, hygge og fotosnak, stort set som i dag, – hvor vi blot er blevet digitale. Tiden gik, og tankerne om en ny Odder Fotolub har længe spøgt, – der blev snakket lidt med fotovennerne (Jørn og Per) om idéen, – og efter lange snakke om, at det var for dårligt at en sådan klub ikke var at finde i Odder, – blev idéen søsat.
Der blev indrykket en lille notits i Odder Ugeavis, – opsat et par sedler i et par af byens butikker og biblioteket – og vupti, stod man lige midt i suppen!
Der blev indkaldt til et orienteringsmøde på Biblioteket i januar 2014, – antallet af fremmødte var over al forventning, – glædeligt når noget nyt skydes i gang ;)
Efterfølgende blev der afholdt stiftende generalforsamling, – en bestyrelse blev sammensat, – og i dag har vi også et aktivitetsudvalg, der planlægger klubbens aktiviteter.
John Vestergaard
Formand